Lånetyper

Der findes mange forskellige typer af lån herhjemme og det kan være svært at få et overblik. Vi forsøger i denne artikel at skabe et overblik for dig, så du kan kende forskel på de forskellige typer af lån.

Lån mere med en god økonomi

Fælles for alle lånetyper er at du skal kreditvurderes ud fra din personlige økonomi, så banken kan vurdere om du er i stand til at betale lånet tilbage til dem. Hvis du har en høj og stabil indkomst og et matchende forbrug, så vil du kunne låne flere penge hos banken, end hvis du har en lavere indkomst. Lånebeløbet kan risikiere at blive endnu lavere, hvis du derudover har høje udgifter til f.eks. bolig eller bil. I kreditvurderingen indgår også om du f.eks. er registreret hos RKI, hvis du tidligere har misligholdt en låneaftale eller anden betaling. Læs mere om RKI registrering her.

Omvendt kan du få mulighed for at låne mere, hvis du i en eller anden form kan stille noget sikkerhed til banken, så de kan gøre pant i noget som har værdi. Læs mere om sikkerheder for lån her.

En høj rente fra låneudbyderen på de enkelte typer lån er ofte et udtryk for at de vurderer risikoen for, at de kan få pengene tilbage igen, er mindre end på andre typer lån.

Sikkerhed for banken for at du kan betale

I praksis handler det i bund og grund om hvor meget sikkerhed banken har for om du kan betale lånet tilbage eller ej. Det kan enten være i form af konkret pant i en bolig, bil eller båd, eller ved at kreditvurdere dig ud fra din indkomst og dit personlige budget.



Forbrugslån

Forbrugslån er lån beregnet direkte til forbrug og altså ikke til et specifikt køb af en større ting, som f.eks. bil, bås eller hus. Derfor kan banken eller låneudbyderen typisk heller ikke kræve sikkerhed og pant i det, som du skal bruge pengene fra lånet til. Uden sikkerhed, så har banken en større risiko for ikke at få pengene tilbage fra debitor i sidste ende. Derfor oplever man ofte at forbrugslån har en høj rente i forhold til de andre typer af lån, hvor låntageren kan stille med noget i sikkerhed for lånet. Der bliver typisk ikke stillet spørgsmål til hvad du skal bruge pengene til ved et forbrugslån. Læs mere om forbrugslån her.

SMS lån

SMS lån er en relativt nyere betegnelse for lån, hvor du kan ansøge om et lån via SMS. Dog kræver det, at du først er blevet godkendt hos låneudbyderen. Det er ikke et krav at du ansøger via SMS. Du kan også sagtens ansøge online. Lånet kan godkendes hurtigt og udbetalingen kan være på din konto i løbet af få dage. SMS lånet er lavt i lånebeløb og ligger på typisk 500-5.000 kr. og skal ofte tilbagebetales på blot én måned. Læs mere om sms lån her.

Kvik lån

Kviklån er små hurtige lån, som du nemt kan låne typisk på nettet. Lånebeløbet er ikke stort og ligger typisk på mellem 500-6.000 kr. Låneansøgningsprocessen er ofte meget kort og lånet kan derfor udbetales hurtigt til dig hvis din ansøgning bliver godkendt. Kviklånet kan være godt for dig, som har brug for nogle penge hurtigt, men du skal samtidig være opmærksom på at Kviklånet er en af de dyreste typer af lån. Læs mere om kviklån her.

Banklån

Banklån er et lån i din bank, hvor banken har gennemgået din økonomi grundigt via dine årsopgørelser, lønsedler og privatbudgetter og på den måde vurderet din kreditværdighed. Herunder vil de også tjekke om du er registreret i forskellige registre for dårlige betalere, såsom RKI. Hvis det er din private bank, så kan de også se på dine poster på dine konti om du har fornuftig luft i økonomien. På den måde har de vurderet om du vil være i stand til at betale lånet tilbage. Læs mere om banklån her.

SU lån

SU lån er en utrolig billig lånemulighed, som studerende har herhjemme. Hvis du i forvejen modtager SU, så kan du samtidig hver måned også optage et SU lån på knap 3.000 kr. Læs mere om SU lån her.

Kassekredit

En kassekredit kan fås i banken, hvor du har mulighed for til enhver tid at låne et givent beløb, hvis du står og har brug for ekstra penge i forskellige situationer. Banken blander sig ikke i hvad pengene skal bruges til og den kan være god at have til nødsituationer eller sidst på måneden hvor kassen kan være tom. En kassekredit kan koste et årligt gebyr at have og renten på en kassekredit er typisk højere end på et alm. banklån, hvor banken kan have pant i forskellige sikkerheder.

Boliglån

Boliglånet er et lån i banken, som benyttes til at finansiere f.eks. et huskøb udover de 80%, som typisk dækkes af realkreditlån. Udbetalingen fra boliglån kan også benyttes til meget andet, men det primære er at banken tager pant i dit hus og kan således vælge at sætte det til salg, hvis du ikke kan betale dine ydelser på lånet. Banken har altså en god sikkerhed i huset og derfor er boliglån typisk meget billigere end andre lån, hvor der ikke stilles sikkerhed i samme grad. Læs mere om boliglån her.

Realkreditlån

Realkreditlån er lån optaget i forbindelse med køb af fast ejendom eller lån i friværdien i et hus. Friværdi betyder den del af husets værdi, som ikke i forvejen er belånt. Man kan optage et realkreditlån i sit nuværende eller kommende hus på op til 80% af boligens værdi. Dvs. hvis huset er vurderet til 1 mio. kr., så kan man typisk optage et realkreditlån til 800.000 kr. Resten af beløbet til køb af et hus skal enten komme via egen opsparing eller via et banklån, hvilket oftest er en kombination af disse. Der er mange typer forskellige realkreditlån at vælge imellem og diskussion går ofte på om man skal vælge et lån med fast eller variabel rente. Du kan læse mere om fast eller variabel rente her.

Realkreditlån med variabel rente hedder enten flexlån, rentetilpasningslån eller variabelt forrentet obligationslån, hvor sidstnævnte kan fås med eller uden et loft over renten. Mens der er mange typer forskellige variable obligationslån, så er der stort set kun et fast forrentet realkreditlån, nemlig obligationslånet. Læs meget mere om de forskellige typer realkreditlån her. Læs mere om realkreditlån her.

Billån

Billån er karakteriseret ved at du låner pengene til at købe bil får, enten til at dække hele beløbet for bilen eller blot for en del af summen. Typisk skal du have til en udbetaling på købesummen, f.eks. 10-20 procent og herefter kan du finansiere resten via et billån. Ofte kan du låne til et bilkøb enten hos din egen eller en anden bank, eller også er der mange bilforhandlere, som også kan tilbyde dig finansiering. Bilforhandlerne samarbejder enten med nogle banker herhjemme, eller også kan mange have deres eget finansieringsselskab. Indhent altid 2-3 lånetilbud på et billån før du beslutter dig. Låneudbyderen tager sikkerhed i bilen, så hvis du ikke kan betale dit lån en dag, så har låneudbyderen ret til at kræve din bil solgt og få pengene fra salget. Læs mere om billån her

Bådlån

Et bådlån benyttes til finansiering af køb af båd eller hvor man stiller båden, som sikkerhed for lånet. Dette er i praksis meget lig med et billån.

Andelsboliglån

Man kan ikke optage realkreditlån i en andelsbolig, hvorfor man derfor bliver nødt til at lånene pengene til evt. finansiering af en andelsbolig i banken. Dette kaldes et andelsboliglån og fungerer som et helt almindelig banklån, men hvor banken så har taget pant i din andelsbolig.

 

 

 

Eksterne links
Forklaring på Realkreditlån: http://www.raadtilpenge.dk/da/Gode-raad/boligkob/sammenlign-laanetyper.aspx